mandag den 15. april 2013

Skins

Som jeg har fortalt tidligerem, har jeg i denne uge genset hele Skins serien og har lige set det sidste afsnit, sidder stadig med tåre på kinderne haha :) Nu er det ikke første gang, jeg ser den, men når nu jeg har genset den, vil jeg da lige dele den med jer, der måske ikke har fået set den endnu, da det er en helt igennem fantastisk serie! OG!!! Fordi at der om ikke så længe kommer en helt ny sæson, som nærmest er små film. Afsnittene vil vare en time, og man følger hver karakters udvikling efter seriens handling i 2 afsnit. Mini filmene kommer til at handle om Cassie (1 generation) , Effy og Cook (2 generation). De kommer til at hedde "Skins Pure", "Skins Fire" og "Skins Rise".


Navn: Skins UK
Instruktør: Jamie Brittain, & Bryan Elsey
Antal sæsoner: 6 (7)
Antal afsnit ialt: 55
Afsnits længde: 46 min.
Kan ses på: www.1channel.ch 


I Skins følger man en gruppe unger, da de starter på College, og derefter gennem de to år til dimission, hvor man lære dem at kende og følger deres personlige udvikling. Hver teenager er helt unik og har sine helt egne problemer, nogle kan løses, andre kan ikke, men én ting er sikkert, og det er, at der altid sker noget i livet. De unge støder på de typiske teenage problemer som rusmidler, sex, forældre, sexualitet, kærlighed, venskab, og selvfølgelig skole. Serien er skabt på den måde, at hver sæson svarer til et år i serien, så de to collegeår hvor man følger de unge, varer altså 2 sæsoner. Hver anden sæson kommer et nyt hold unge ind på Roundview College, og endnu en gang er det helt unikke sjæle, alle med deres egne problemer. Man følger ialt tre generationer, som hver især har deres helt egen charme.

Denne serie er helt fantastisk. Hvis du ser hele serien, kan jeg garantere dig for, at du kan genkende dig selv i mindst én situation eller i en hel karakter. Problemerne er nogle vi alle er igennem, hvilket gør, at man virkelig kan sætte sig ind i karakterenes følelser og forhold. Man kommer hurtigt til at holde af de mange unikke personligheder, og jeg kan ikke garantere, at man ikke kommer til at græde. (jeg græd selv ved hver generations afslutning). Da den første generation takker af, sidder man lidt og føler sig efterladt, fordi serien ikke ender lykkeligt eller afsluttet. Afslutning er meget åben og i nogle tilfælde virkelig ulykkelig, men sådan er livet også. Man ved aldrig hvad der sker, og der vil altid være noget der ikke kan løses. Man sidder også med følelsen af, at intet kan erstatte 1 generation, men jeg kan love jer, at hvis man bare ser videre, kommer man til at holde mindst ligeså meget af både 2 og 3 generation, da de som sagt er unikke på hver deres måde og har deres helt egne problemer.

Man kan ikke andet end at elske denne serie!

★ ★ ★ ★ ★

xoxo Helena