torsdag den 14. februar 2013

Warm Bodies ~ Isaac Marion


Titel: Warm Bodies
Forfatter: Isaac Marion
Udgivelsesår: 2010
Sidetal: 240 s.
Genre: Apokalyps/Kærligheds drama

I bogen følger man den unge Zombie "R", der drømmer om at være i live. Han er anderledes end de andre zombier. Han hører musik, samler på gamle bøger og billeder selvom han ikke kan læse eller huske noget fra hans liv som levende.
En dag da han og en gruppe andre zombier, fra den lufthavn han bor i, er ude for at finde mad, spiser han hjernen af en ung dreng ved navn Perry. Minder fra Perrys tid som levende går gennem "R"'s hoved, og da han i et minde ser Perrys kæreste Julie og føler deres kærlighed, vælger han at redde Julie fra de andre zombier og tager hende, ind smurt i blod og indvolde, med tilbage til lufthavnen. Igennem flere uger bor Julie hos "R". Det går hurtigt op for hende, at han ikke er som de andre Zombier, og et smukt venskab udvikler sig mellem de to. Men da de onde ledere af zombierne kaldet "Boneys" opdager at R holder et menneske skjult og er begyndt at ændre sig og få følelser, vil de dræbe både Julie og R. R's eneste ven Zombien M kommer dem til undsætning, og de flygter ind til byen. Julie må forlade R og tage tilbage til Stadionet, hvor alle de overlevende bor, før hendes far kommer og leder efter hende og dræber R. Pludselig da R står efterladt og alene dukker M og en lille gruppe andre zombier op, som vil ændre sig ligesom R. De hjælper ham med at komme ind på stadionet, ved at lade som om at han er et levende menneske, som de jagter. Inde i stadionet oplever han den levende verden. Han møder Julies veninde og de viser ham byen. Julie lægger mærke til, at han er blevet bedre til at snakke, og at han nu kan gå normalt og ikke ser så grå ud i huden som før. Boneyerne er fuldt efter R og de andre zombier for at stoppe dem, og en krig opstår mellem de levende mennesker og Boneyerne. Til menneskenes overraskelse hjælper en stor gruppe af Zombier med at holde Boneyerne tilbage. En krig er igang, og kun 2 mennesker kan stoppe den og finde kuren på zombie virussen. R og Julie.

Denne bog er Isaac Marions første, og jeg må sige, at jeg er utroligt imponeret!
Jeg læste den på engelsk, og den er fuldstændigt fantastisk.
Det er en meget rørende og smuk historie, og han formår at få den fortalt i et smukt og levende sprog, der suger en ind i den verden, han beskriver. Jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt i denne bog, og ønskede at den aldrig skulle ende. Men heldigvis har han lige skrevet en bog, der foregår inden Warm Bodies, og han er igang med en, der handler om tiden efter handlingen i Warm Bodies.
Hvis man er til Zombier og kærlighed, så vil jeg helt klart anbefale, at man læser denne bog! :)

★ ★ ★ ★ ★

Forresten kører filmen baseret på bogen i biografen lige nu!:)

xoxo Helena

8 kommentarer:

  1. Den lyder god! :)

    http://aloneinmylittlewonderland.blogspot.dk/

    SvarSlet
  2. Jeg har aftalt med en veninde, at vi skal se den i biografen. Vidste faktisk ikke, at det originalt er en bog, men nu har du da givet mig lyst til at læse den!
    Flot anmeldelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er der faktisk ikke mange der ved! Det er nok fordi at den ikke er kommet til Danmark endnu, og fordi det er Isaac Marions allerførste bog!:)

      Men jeg vil skyde på at den bliver oversat og udgivet på dansk inden for det næste halve år :)

      og tak!:)

      Slet
  3. Den lyder god! :-)

    http://theteenculture.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke?
      Jeg var simpelthen så overrasket over den.. Utroligt smuk og utraditionel apokalypse bog!:)

      Slet
  4. Normalt er sådan noget med zombier ikke noget, jeg gør mig i, men den lyder nu ret god. Måske skulle man give den en chance?

    http://nudeblack.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror at præcis denne "zombie" bog, falder i manges smag, selvom folk måske ikke er til zombier, er historien utroligt smuk og den handler ikke så meget om blod, splat og survival. :)

      Slet