tirsdag den 19. marts 2013

The Fault In Our Stars ~ John Green


Nu fik jeg jo en forespørgsel på en anmeldelse af John Greens bog "The Fault In Our Stars" eller på dansk "En Flænge I Himlen".. Jeg har læst den 2 gange, da jeg havde utroligt svært ved at give slip på den, selv efter jeg var færdig. Jeg vil prøve at give den en værdig anmeldelse, men ord kan simpelthen ikke beskrive, hvor smuk denne bog er. Så jeg vil bare råde alle til at læse denne fantastiske bog!

Titel: The Fault In Our Stars
Forfatter: John Green
Udgivelsesår: 2012
Sidetal: 334 s.
Genre: Ungdomsbog/Livet og følelser

Den 16 årige Hazel lever med stillestående kræft i lungerne. Det eneste hun gider at foretage sig, er at tænke over døden, læse hendes yndlingsbog "En Fyrstelig Lidelse" om og om igen, og sove. Hendes forældre tvinger hende til at starte i en selvhjælps gruppe for kræftpatienter, hvor hun får vennen Isaac, der har kræft i øjnene, men har det samme sorte men dog humoristiske syn på verdenen som hende selv. En dag har Isaac sin ven Augustus med i gruppen. Augustus er utroligt flot og charmerende, og Hazel forstår ikke hvorfor, men han er utroligt interesseret i hende. Han læser, på hendes anbefaling, "En Fyrstelig Lidelse" og bliver fanget af den samme nysgerrighed som Hazel, om hvad der sker med de fiktive personer fra romanen. Sammen tager de til Amsterdam for at møde forfatteren, hvilket ender i skuffelse, men sammen sætter de pris på de små momenter i det smukke univers. Pludselig fortæller Augustus, at han har fået et tilbagefald og nu har kræft i hele kroppen. Hazel er knust. Hun havde hele tiden prøvet at skubbe sig væk fra ham fordi hun ikke ville udsætte ham for smerten ved at miste en kæreste, og da hun endelig overskrider sin grænse og falder hovedkulds for ham, bliver han revet fra hende. I sidste ende får hun svar på sine spørgsål, der i virkeligheden intet havde at gøre med de fiktive karakterer fra "En Fyrstelig Lidelse", men med hende selv, og hvordan man skal se på og leve livet.

Som sagt kan ord slet ikke beskrive denne bog. Denne bog er så sindsygt smuk, poetisk, sørgelig, romantisk og livsbekræftende. Jeg takker mange gange den læser, der spurgte, om jeg ikke ville anmelde denne bog, for ellers tror jeg ikke, jeg ville havde læst den. Jeg var opslugt af bogen fra første side, og kunne slet ikke holde ud at den sluttede igen. John Green formår at skrive denne sørgelige historie utroligt smukt, og stadig i et let og humoristisk sprog. Jeg græd gennem de sidste 100 sider, og genlæste dem i håb om at slutningen ændrede sig, hvilket den selvfølgelig ikke gjorde. Jeg føler mig klogere, og mere livsglad efter at have læst denne bog, og synes alle skulle læse den!

★ ★ ★ ★ ★ 

xoxo Helena

6 kommentarer:

  1. Jeg er ikke typen der læser bøger men den bog lyder godt nok spændende!


    - amazinglaugh.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil vædde min værdighed på at du vil holde af en her bog, og føle dig klogere på livet efter at have læst den!:)

      Slet
  2. Tak for dine søde ord på min blog. SÅ dejligt at falde ind et sted og se, der er boganmeldelser (begyndte sgu at føle mig lidt Palle) - I like it, I like it a lot! :)

    - Line
    http://line-walking-on-a-thin-line.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha tusind tak :) Ja det er ikke fordi at der er sindssygt mange bog bloggere, desværre. Stalker lidt dine boglister for inspiration!:)

      Slet
  3. Den lyder god!)

    http://blogbysine.blogspot.dk/

    SvarSlet